Leder

En ny dag gryer og vi dør med natten.

Når håret sættes og sminken lægges, når morgenfolket vågner og mappedyr forlader deres tykke rammer – i imponerende former og farver: tomme tommer alufælge anno totusindogsyv. Af nu og i morgen, i guld og i sølv, til hr. og fru Morgenstundharguldimund. Blankpoleret overflade, disk i maskinen, brænde på bålet og kul til turbinen, hjulene kører og tomme tønder ruller i kølvandet, danser natten væk i undervandsbåde.

Vi sover.

Når bonden pløjer marken, før hanen galer og Fanden gaber, når vi slukker lampen og lukker for persiennerne og I åbner for lys og luft. Lys luft. I kan aldrig forstå dagen; I er dagen! I er morgenfolket! Vi er natten, les enfants terribles, vi er ludderen og lommetyven, negeren, alkoholikeren og seeren. Vi kender dig bedre end du kender dig selv... kender du os?

Vi går iblandt jer.

Vi skaber jeres sprog og skriver jeres historie, vi synger jeres sange og maler jer. SELV TAK! I nikotin- og koffeinnætter, i skæret af skrivebordslampen. Les enfants terribles: vi dør før jer, og lever for bestandigt.