Digt

Så skræmmende & smuk

en åben verden

Ser bælter af skønne skygger

ser måbende

ser med øjnene

ser perfekte enkeltheder

banaliteter så meningsfulde

fulde af ro & ubekymret latter

i går så eller i morgen ser jeg

grimgråt grums

uoverskueligt meningsmylder

melankoli

absolutløst; tungsindsbringende

en trykkende bølge får mig til at løbe

Men verden er åben

og jeg klamrer mig til den

desperat håbende

velvidende

at freden vender tilbage;

at jeg kan kaste mig ud